Om os

Formålet med Spiseguiden er at skabe et 100% retvisende billede af, hvilke spisesteder der er i og omkring Aarhus. En komplet madguide er målet eller med andre ord; et digitalt opslagsværk over mad og drikke i Aarhus Kommune.

 

Vi ønsker at være opdateret – altid

I en by som Aarhus, hvor der er mere end 700 restauranter, caféer, kaffebarerne, fastfood-steder, takeaway med videre, er opgaven ikke ligetil. Vi overvåger hele tiden, hvem der åbner, og hvem der lukker. Det gør, at vi altid er opdateret i Aarhus og omegn. Vi tager selvfølgelig det fulde ansvar for vores indhold.

 

Fokus på billeder

Det visuelle er i højsædet, da det giver en god og oprigtig indsigt i madens udtryk og stil, men også hvordan indretningen og stemningen er på en restaurant, café eller kaffebar. Vi tager stort set selv alle vores billeder, da vi gerne vil være så troværdige som overhovedet muligt. Derfor tager vi også afstand fra foodstyling og anden visuel manipulation af den mad, som vi gæster skal spise. Det, vi tager billeder af, er også det, man som gæst kan forvente at spise.

 

Ingen reklamer og betalte samarbejder

Spiseguiden Aarhus ønsker ikke at være i lommen på nogen. Så vi er 100% økonomisk uafhængig af bookingportaler, mad-leveringstjenester, reklamer etc. Man slipper med andre ord for, at se på annoncer og reklamebannere hos os. 

Vores forretningsmodel er, at dem som ønsker at ligge øverst i vores oversigter og guider, betaler for det. Det er selvfølgelig markeret, så man kan se, hvem det er. 

 

Guider og områder

Aarhus består af flere bydele og forstæder. I vores spise- og restaurantguide dækker vi Storaarhus, som er Aarhus C, Aarhus V, Aarhus N, Risskov, Åbyhøj, Brabrand, Viby, Højbjerg, Malling, Beder, Tranbjerg, Tilst og Skødstrup. Men også bydelene, Frederiksbjerg, Latinerkvarteret og Trøjborg er inddelt efter, hvilke spisesteder der er. Men også veje eller gader er med. For eksempel; Vestergade eller Jægergårdsgade

 

En oprigtig beskrivelse

Vores ønske er, at være troværdige og beskrive hver enkelt spisested, som vi ser og oplever det. Vi er ikke smagsdommere. Her læser man om fakta, og så er det op til hver enkelt at vurdere dem. Spiseguiden Aarhus anmelder også restauranter, caféer og takeaway. Det gør vi selvfølgelig subjektivt, så det er os, der mener det, vi gør og ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed. Se evt. her om hvordan vi ser og arbejder med anmeldelser:

 

God læselyst.

 

Pernille Søborg

Redaktør

 

 

Logo fra Miljøvenlig Pakning